På Magdalene Marie er der i alt 64 boliger og indeholder en køkkendel og stue med karnap samt udgang til bad og toilet. Der er 4 bo-grupper på hver 16 boliger og til hver bo-gruppe hører spise/køkken område.
Hver bolig et grundareal på 31-33 kvadratmeter og inklusive fællesområder i alt 67 kvadratmeter. Alle boligerne er beregnet til beboere, der er gangbesværede eller bruger kørestol og er derfor indrettet kørestolsvenligt, uden dørtrin og med brede indgange. Der er forberedt til opsætning af loftlift i alle lejligheder. Den enkelte bolig kan efter behov indrettes fleksibelt, som et 1-rums eller 2-rums bolig med garderobeskabe mellem sove- og opholdsrum. Dog skal der nævnes, at der er 4 højskabe ved indgangspartiet.
Wc/badeværelset er stort, og der er fastmonteret justerbar badestol uden håndtag, samt justerbar håndvask ved hæve/sænke metode. Selve toilettet kan også hæves/sænkes.
priser for 2026
Husleje: 10.225 – 10.609 kr. pr. md. (afhængigt af størrelse på bolig)
OBS: Se på borger.dk, hvor meget du kan få i boligsikring! Du vil kunne søge om boligstøtte for de samlede 67 kvadratmeter
Aconto varme: 661 kr. pr. md. Aconto el: 300 kr. pr. md. Aconto vand: 230 kr. pr. md.
Serviceydelser (obligatoriske)
Fuld forplejning (alle måltider inkl. kaffe, te, vand og mælk): 4.453 kr. pr. md. Vask og leje af linned (sengetøj og håndklæder): 266 kr. pr. md. Rengøring/Plejepakke: 295 kr. pr. md. Aktiviteter og underholdning: 197 kr. pr. md.
I alt Serviceydelser (obligatoriske): 5.211 kr. pr. md.
Frivilligt: Vask af eget tøj: 605 kr. pr. md.
Vi lægger stor vægt på, at indretningen afspejler hjemlighed og er meget optaget af at inddrage beboerne, så de føler sig trygge og kan mærke at Magdalene Marie er deres hjem. Alle boligerne er indrettet med tekøkken.
De fysiske rammer giver mulighed for en høj grad af selvstændighed – og den enkelte beboers ret til at have et privatliv i boligen. Boligen er et væsentligt fundament for mennesker og skal danne grundlag for et hverdagsliv, således at den enkelte beboer – så vidt det er muligt – kan få støtte og vejledning til at udvikle og udnytte fysiske, psykiske og sociale ressourcer bedst muligt med henblik på at få en så selvstændig voksentilværelse som muligt med størst mulig livskvalitet.
Den enkelte beboer skal have hjælp og støtte til at opretholde en hverdag i forhold til egne ønsker og behov. Udgangspunktet er, at beboerne selv bestemmer over egen bolig og får differentieret støtte efter ønsker og behov. Beboerne bestemmer ligeledes selv graden af involvering og fællesskab. Beboerne har mulighed for at besøge hinanden.
Ved hovedindgangen er fællesrum, hvor der også er adgang til opholdsterrasse. Fællesarealerne er store og rummelige, således at der er plads til kørestole. Der er mulighed for at låne fællesrummet til fejring ved fødselsdag. Ønskes dette bedes man henvende sig til sekretæren på mail: magdalene@mariehjem.dk
Det første foto er en visualisering af hvordan boligen kommer til at fremstå. Resten er fotos af en færdig bolig uden møbler.
Den enkelte beboer bestemmer selvfølgelig selv, hvordan egen bolig ønskes indrettet. Når du indretter din bolig, er det vigtigt, at du placerer dine møbler, så du og personalet kan komme uhindret og sikkert rundt. Af hensyn til pleje- og rengøringspersonalets fysiske og sikkerhedsmæssige arbejdsmiljø, må der ikke være løse tæpper, lange løse ledninger mm. Plejehjemmets medarbejdere vejleder meget gerne dig og dine pårørende om indretningen af din nye bolig. Efter indflytning gennemgås bolig af arbejdsmiljørepræsentanten med henblik på at lave en lovpligtig arbejdspladsvurdering.
At flytte til et plejehjem er et stort skifte i dit og dine pårørendes liv, men hos os får du et nyt hjem, der er DIT hjem. Din bolig er din egen, når du bor på Magdalene Marie, og så er hjælpen altid lige omkring dig, når du har brug for den.
Magdalene Marie modtager borgere fra hele landet, som er godkendt til en plejebolig af den kommune, de bor i. Alle kommuner kan henvise til Magdalene Marie, hvis borgeren ønsker det, på samme måde som de kan henvise til egne plejeboliger i kommunen.
Ønsker du at blive beboer på Magdalene Marie, kontaktes den kommune, du bor i.
Det er altid hjemkommunen, der behandler en ansøgning om at komme på plejehjem.
Bor du i Sorø kommune, kan du læse mere om ansøgningsprocessen her
Kommunen sender den godkendte ansøgning og betalingstilsagn til Magdalene Marie, som herefter vurderer om beboeren skønnes at være inden for målgruppen og kan skrives op til en bolig på Magdalene Marie eller komme på venteliste.
Når du bliver tilbudt en bolig, så har du 2 dages frist til at sige ja til boligen, og 5 dage til at flytte ind, ellers tilbydes den næste på ventelisten boligen.
Beboeren kan flytte ind mandag-torsdag mellem kl. 10.00-12.00. Møbler kan rykkes ind når der er foretaget indflytningssyn.
Se videoen med Jytte, som fortæller hvorfor hun valgte at flytte på Magdalene Marie plejehjem: Video med Jytte
Har du yderligere spørgsmål
Udfyld formularen nedenfor, hvis du vil vide mere om Magdalene Marie – og har spørgsmål til bolig eller indflytning.
Kontaktformular
18. juli. Boligen set fra venstre når man er kommet ind.
18. juli 2023. Boligen set fra indgangsdøren med køkkenniche i forgrunden.
18. juli. Boligen set fra stuen med kig til entre og køkkenniche.
7. juli 2023. Boligen set fra indgangsdøren med køkkenniche i forgrunden.
7. juli 2023. Det færdige badeværelse – nu med nye dispensere og skraldespand.
7. juli 2023. Flot kig fra den skønne karnap
7. juli 2023. Den fine karnap med farveprøver til gardiner i vindueskarmen.