Eksempel 1
Jytte Larsen; over 74 år, bor i Region Sjælland, har i gennemsnit en månedsindkomst på 18.250 kr. – bestående af både offentlige og private pensioner. Efter skat vil indkomsten være på omkring 13.000. (Beløbet kan være op til 1500 kr. mere – afhængig af fordelingen af de forskellige pensioner.)
Jytte har en kapitalindkomst på afrundet 45.400 kr. om året (gennemsnitseksempel). Kilde: Danmarks statistik, 2020.
Jytte har også en formue på 1.700.000 kr. (indgår i beregningen). Svarende til et gennemsnit på landsplan for personer over 80 år. Kilde Danmarks Statistik, 2019
Med en husleje på 12.000 kr. vil Jytte få en boligstøtte på 6.286 kr. om måneden. Kilde: Boligstøtteberegner, borger.dk. Huslejeudgiften for Jytte er dermed på 5.714 kr.
Yderligere udgifter på plejehjemmet
Op til 4.800. kr. mdl. (inklusiv fuld forplejning – alle måltider og drikkevarer, rengøring, aktiviteter, tilvalg om vask). Baseret på priser fra plejehjemmet Ida Marie, 2022.
Samlede udgifter på Magdalene Marie og rådighedsbeløb
Jytte skal betale 10.514 kr. for at bo og leve på plejehjemmet.
Jytte har udover sin formue og kapitalindkomst et rådighedsbeløb på 2.486 kr. om måneden (hvis indkomsten efter skat er på 13.000 kr.).
Eksempel 2
Jens Hansen, folkepensionist
Jens er enlig og får gennem sin folkepension en indtægt på 14.000 (2022) svarende til 10.100 kr. om måneden efter skat. Jens har ingen anden indtægt end folkepensionen.
Jens har en formue på 200.000 kr. (Hvis formuen kommer under 93.000 kr. vil Jens kunne få ældrecheck på 18.600 kr. før skat (2022) og der vil også være supplerende tilskudsmuligheder.)
Ved en husleje på 12.000 kr. kan Jens få ca. 9.600 kr. om måneden i boligstøtte. Jens skal betale 2.400 kr. i husleje.
Yderligere udgifter på plejehjemmet
Derudover skal tillægges de yderligere udgifter for at bo og leve på plejehjemmet, som max. er på 4.800 kr. mdl.
Samlede udgifter på Magdalene Marie og rådighedsbeløb
Samlet set har Jens udgifter på plejehjemmet for 7.200 kr.
Jens vil have et rådighedsbeløb på 2950 kr. om måneden – udover sin formue.