ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Sidebar

Her vil vi løbende skrive de mest stillede spørgsmål ned – og besvare dem også!

SPØRGSMÅL:
Skal jeg dele værelse med andre?
Nej, hver beboer har som udgangspunkt sin egen bolig med sine egne møbler og lukket dør ud mod resten af Magdalene Marie. 

Må jeg have mine egne ting med på Magdalene Marie?
Ja, det er altid den bedste ting at gøre, hvis du skal føle dig mest muligt hjemme på Magdalene Marie. Det er ikke sikkert, at der er ligeså meget plads på Magdalene Marie som i din nuværende bolig, så der skal nok udvælges de vigtigste genstande på forhånd. Magdalene Marie har ikke mulighed for at opmagasinere møbler og inventar for beboerne.

Må mit kæledyr komme med?
Det er muligt at have kæledyr i Mariehjemmene, men de skal naturligvis kunne fungere i hele Magdalene Marie. Det skal derfor aftales på forhånd med forstander, hvilke kæledyr der kan flytte med ind – og også hvordan det enkelte kæledyr skal passes i hverdagen. Kæledyrene skal nemlig også have det bedst muligt og mest hjemligt på Magdalene Marie.

Hvordan er maden?
Den er hjemmelavet fra køkkenet, så den smager rigtig godt – og den vil blive tilberedt på en måde, så det også er let at synke og fordøje. Maden er en vigtig del af at føle sig hjemme i Magdalene Marie, så vi vil løbende spørge til, hvordan du kan lide maden – og om du har specielle ønsker til menuen. På din fødselsdag får du naturligvis lov til at bestemme, hvad der skal serveres på Magdalene Marie!

Hvordan kommer jeg rundt?
Der er brede døre, venlige medarbejdere og elevatorer på Magdalene Marie, så du vil kunne komme rundt på plejehjemmet – uanset om du bruger kørestol, rollator eller stok. Hvis du har brug for hjælp eller støtte, så tilkald en medarbejder.

Sidebar
24259105 Find hjem

Kontakt